Author Archives: christina

Gl. Skanderborg Fonden tildeler CSM Midt Nord 225.000 kr.

CSM Midt Nord er taknemmelig modtager af en flot donation på 225.000 kr. fordelt over tre år som støtte til sikring og videreudvikling af cafétilbud i takt med stigende kompleksitet i målgruppen for CSM Midt Nord.

Caféen er et værested for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. De tildelte midler går til ansættelsen af en caféansvarlig medarbejder, der skal bidrage til at styrke caféen og være garant for tryghed, kontinuitet og kvalitet. Den caféansvarliges primære opgaver bliver at udvikle og understøtte de frivillige caféværters gode indsats.

Gl. Skanderborg Fonden har I deres vurdering lagt vægt på, målgruppen hos CSM Midt Nord er sårbare mennesker, der kan være plaget af senfølger langt ind i voksenlivet. Formand for Gl. Skanderborg Fonden, Jesper Jakobsen, siger om donationen: “ CSM Midt Nords frivilligsektion er et vigtigt supplement til den behandling, som organisationens psykologer giver. Da der lige nu er lang ventetid på at modtage behandling, ved vi, at værestedet er en nødvendig støtte for målgruppen og de pårørende”.