Denne chat er for dig som er over 18 år og som har være udsat for seksuelle overgreb i din barndom eller ungdom. Den er også for dig, som er pårørende til en, der har været udsat for seksuelle overgreb, og til dig som fagperson, der er i kontakt med personer, som har været udsat for seksuelle overgreb.
Hos os sidder frivillige rådgivere klar til at chatte med dig. Alle rådgivere har stor viden om senfølger efter seksuelle overgreb, og de er klar til at hjælpe dig. Chatten er helt anonym, og alle rådgivere har tavshedspligt
Du har mulighed for at chatte med os i op til 90 minutter, og chatten handler om det, du har brug for. Det er helt op til dig, hvad og hvor meget du vil dele med rådgiveren.
I chatten kan du få rådgivning om senfølger efter seksuelle overgreb, og tale om hvordan det fylder hos dig i dag. Du kan også høre om de forskellige tilbud om behandling, rådgivning og sociale aktiviteter. Chatten er også et tilbud om rådgivning til dig, som er pårørende eller fagperson. Du kan få indblik i, hvad senfølger er, og hvordan det kan påvirke et menneske.
Rådgiveren chatter kun med én ad gangen for at kunne give sin fulde opmærksomhed, og der kan derfor godt være kø til chatten. Du kan se hvilket nummer, du har i køen.
Chatten er anonym. Du kan inden samtalen starter vælge at oplyse køn, alder og bopælskommune. Disse oplysninger gemmes som statistik, men registreres helt anonymt. Det er helt op til dig, hvor mange oplysninger, du vil dele. Alle samtaler gemmes i en kort periode med henblik på oplæring af nye rådgivere og kvalitetssikring.
Denne chatrådgivning er blevet etableret og løbende udviklet med midler fra