Individuel terapi

Terapien i CSM Midt Nord er en mulighed for at starte en ny proces, hvor vi kan støtte dig i at arbejde med den forandring af senfølgerne, som du ønsker. Det er vigtigt, at du selv vil være aktiv i at tage de trin, der skal til for at bevæge dig i den ønskede retning. Det er vigtigt at turde prøve forandring af sårbare mønstre og holde fast – også ved modgang.

Et individuelt terapiforløb tilrettelægges ud fra den enkelte og tilpasses derfor de emner, du har brug for at arbejde med. Temaer, som mange voksne med senfølger efter seksuelle overgreb kan have brug for at arbejde med, er at kunne mærke egne følelser, behov og grænser på en hensigtsmæssig måde; at arbejde med at forstå eget og andres sind; at være sig selv i nære relationer osv..

Det vil være op til dig at bestemme, hvad du og psykologen skal tale om fra uge til uge. Sammen med psykologen aftales et fokus, som I skal arbejde med og løbende følge op på. Et fokusområde kunne være: “at være opmærksom på, når jeg ignorerer mine egne grænser” eller “at undersøge hvad der sker, når jeg isolerer mig og ikke fortæller andre, hvordan jeg har det”.

Den individuelle terapi ved CSM Midt Nord tager højde for at voksne med senfølger efter seksuelle overgreb har levet mange år med ofte flere problemstillinger inde på livet som omsorgssvigt, kaotiske familieforhold, tab, problemer med uddannelse eller arbejde osv.

               

12. juni

Gl. Skanderborg Fonden tildeler CSM Midt Nord 450.000 kr.

CSM Midt Nord er taknemmelig modtager af en flot donation på...