Senfølger

Afhængighed

Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, kan opleve afhængighed som en senfølge. Afhængighed som senfølge, kan vise sig på mange måder.

Nogle kan opleve, at de bliver afhængige af cigaretter, alkohol eller stoffer. Yderligere kan man opleve en afhængighed af blandt andet medicin, mad, motion eller spil. Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen kan også opleve at være afhængige af sex.

Der er flere grunde til, at mennesker kan opleve at blive afhængige. Afhængighed er en stærk påvirkning af ens hjerne. Afhængigheden kommer blandt andet til udtryk ved en trang til objektet, tab af kontrol og fortsættende involvering med objektet på trods af negative konsekvenser.

Afhængighed kan opstå, når man har svære følelser eller behov, som man ikke ved, hvordan man skal håndtere. Afhængighed bliver derfor en måde at få en pause fra de svære omstændigheder. Det betyder også, at det kan være svært at slippe af med sin afhængighed alene med viljestyrke.

Ønsker man at slippe sin afhængighed, kræver det træning i at se, hvornår trangen opstår, øvelse i at være sammen med sin trang, og derefter forsøge at handle på trangen ud fra ens egne værdier. Det kan ofte kræve hjælp at slippe af med sin afhængighed.

Artikler

30. august

Professionel kontakt med en senfølgeramt borger

I mødet med en voksen med senfølger efter seksuelle overgreb i...
30. august

Vi formidler viden om senfølger

Hos CSM Centrene vil vi rigtig gerne dele ud af den...
30. august

– Det er hårdt at være pårørende

Christina Palm ved, hvor hårdt det er at være pårørende til...