Anonymitet
Når du chatter med CSM-Øst behøver du ikke at opgive dit navn eller afsløre din identitet. Rådgiveren vil typisk præsentere sig med sit fornavn og vil spørge, hvad du hedder. Hvis du ikke har lyst til at fortælle dit navn, kan du sige, at det er hemmeligt eller finde et andet navn.
Da vi er pålagt at lave statistik over henvendelser i rådgivningen, vil vi spørge til din alder, bopælskommune samt hvordan du er kommet i forbindelse med CSM-Øst. Du forbliver naturligvis anonym. Når chatten er slut, vil vi bede dig svare på 3 evalueringsspøgsmål, som handler om din oplevelse med chatten.
Tavshedspligt
Alle rådgivere i CSM-Øst er underlagt tavshedspligt. Det betyder, at du kan fortælle din historie uden at skulle være bange for, at historien kommer udenfor huset. Tavshedspligten bliver ved at med gælde, også efter at rådgiveren er stoppet.
Hvis en rådgiver bliver bekendt med, at der aktuelt foregår seksuelle overgreb, ophæves tavshedspligten. I det omfang vi har personlige oplysninger til det, vil de sociale myndigheder blive underrettet.