Tema //

12.6. Yoga 1 – FREDERIKSBERG

Blid traumesensitiv yoga bygger på principper fra den genopbyggende yoga og Hatha-yoga.

Gennem forskellige yoga øvelser får du mulighed for at øge din styrke, smidighed og balancen i din krop. Du introduceres til øvelser hvor du kan lære at slippe overflødige spændinger i din krop. Måske oplever du at kropslige spændinger indimellem tager din energi i hverdagen.
Yoga øvelserne kan på sigt forebygge kropslige stresstilstande.

Ro og forudsigelighed er derfor altid en del af undervisningen og de fysiske rammer. Tempoet er langsomt, og holdene er små, og du behøver ikke kende til yoga i forvejen.
Vores underviser er uddannet yogalærer.
Efter undervisningen er der afsat tid til en afsluttende runde, som guides af underviser og  assistent.

Yogalærer: Lone Maj
Assistent: Connie
Mødested: Underetagen CSM Øst / Brug indgangen fra cykelgården
Tilmelding: Til sekretær for Frivilligsektionen, Susanne på mail slf@csm-ost.dk

Vigtigt!
Inden du kan benytte dig af vores Aftentilbud, skal du til en forsamtale hos Frivilligsektionen. Dette oplyser du blot ved tilmelding, herefter modtager du en invitation til samtalen. Har du allerede været til forsamtale, tilmelder du dig blot.

Aftentilbud er et sted, hvor du i et trygt miljø kan øve dig på sunde og ligeværdige relationer, og hvor du ikke er alene om at have det, som du har det.  Aftentilbud er et åbent og uforpligtende tilbud drevet af frivillige med særlig viden om senfølger. Du kan deltage i det omfang, du kan og har lyst til. Det er med andre ord et frirum, hvor der ikke kræves noget af dig.

OBS. Dette tilbud foregår på FREDERIKSBERG

               

7. juli

Vi søger 4 nye frivillige telefon- og chatrådgivere

Vil du hjælpe med at gøre en forskel for mennesker, som...
7. juli

AFTENTILBUD i Næstved, Holbæk og på Frederiksberg

Har du lyst til at benytte nogle af vores aftentilbud? Der...
9. juli

ÅBNINGSTIDER i CSMs chatrådgivning

Har du været udsat for seksuelle overgreb i barndommen eller kender...