VISO er Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. VISO samarbejder med nogle af landets dygtigste specialister på senfølgeområdet.
Et VISO rådgivningsforløb kan søges af dig, der lever med senfølger og dine pårørende. Rådgivningen omhandler typisk komplekse problemstillinger, der knytter sig til senfølgeproblematikken og/eller sociale problemer.
CSM Danmark er, sammen med andre centre inden for området, leverandør til VISO, og varetager derfor VISO specialrådgivningen indenfor området ’senfølger efter seksuelle overgreb’.
Hvis du er interesseret i et VISO forløb, kan du kontakte VISO via deres digitale henvendelsesskema. Inden du henvender dig, anbefaler de, at du ringer til dem for en uforpligtende og rådgivende samtale med en konsulent. Konsulenten fortæller, hvad VISO tilbyder og hvad der skal til, for at du kan blive hjulpet. Hvis I bliver enige om at gå videre med et forløb, bliver sagen sendt videre til en af leverandørerne. Du vil herefter blive indkaldt til en afklarende samtale i forhold til et muligt VISO forløb.
Du kan ringe til VISO på tlf. 72 42 40 00 mandag, tirsdag, torsdag eller fredag kl. 9 – 11.30.