Tema // Brugere, Fagpersoner, Frivillige, Pårørende, Senfølger

Bevilling fra VELUX Fonden

CSM Syd – Frivilligsektion har med stor glæde modtaget en bevilling fra VELUX Fonden, så vi i løbet af de næste to år kan etablere et samarbejde mellem frivilligtilbud til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen og psykiatrien i Region Syddanmark. Projektet forløber fra 1. januar 2023 til 31. december 2024.

Vores mål med samarbejdet er at støtte voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen i kritiske overgangsfaser mellem behandling i psykiatrien og den enkelte senfølgeramtes hverdag. Vi ønsker at skabe et forum bestående af deltagere fra både psykiatrien og frivilligtilbuddene til målgruppen.

I forbindelse med opstart af projektet er der åbnet flere tilbud i Region Syddanmark til senfølgeramte voksne. Som voksen senfølgeramt vil du derfor i fremtiden også kunne finde hjælp i flere byer på både Fyn og i Sønderjylland. Den frivillige indsats ønsker at agere efterværn og støtte mellem behandling og en ny hverdag for den enkelte senfølgeramte. Vi håber, at vi i de frivillige tilbud via støtte i overgangen til civilsamfundet kan være med til at forebygge nye indlæggelser. Gennem projektet skal psykiatrien klædes bedre på til at opspore mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen, samt opnå viden om de frivillige tilbud, der kan være til gavn for de senfølgeramte voksne.

               

22. november

Præsentationsfilm

Hos CSM Syd – Frivilligsektion er der mulighed for at få...
24. marts

NY AFTEN-ÅBNINGSTID i CSMs chatrådgivning

Fra tirsdag d. 23. marts udvider vi vores åbningstider i chatten...
14. januar

Havde jeg ikke haft det her sted, havde jeg virkelig været på tynd is

Klik på linket herunder for at læse hele artiklen: https://csm-danmark.dk/syd-frivillig/wp-content/uploads/sites/3/2021/01/2021-Fyens.dk-Havde-jeg-ikke-haft-det-her-sted.pdf