image_print
Vi tilbyder

Fysioterapi

I CSM Øst tilbydes fysioterapeutisk behandling både individuelt og i gruppe.

Det kan være relevant at modtage fysioterapeutisk behandling, hvis du oplever nogle af følgende symptomer: nedsat kontakt til kroppen, angst, søvnforstyrrelser, smerter, indre uro og anspændthed.

Den fysioterapeutiske behandling baserer sig primært på metoden BBAT (Basic Body Awareness Therapy).

BBAT er en nænsom træningsform, der har til formål at øge kropsbevidstheden, mindske anspændthed og regulere nervesystemet.  

BBAT-behandlingen består af rolige, enkle bevægelser samt refleksion over oplevelser med bevægelserne. Bevægelserne kan foregå i liggende, siddende og stående stilling.

I behandlingen vil der være fokus på at træne opmærksomhed og på at mærke samt verbalisere kropslige sansninger, grænser og behov.

Hvis du er interesseret i fysioterapeutisk behandling, kan du drøfte det med din psykolog.

Du kan læse mere om hvad BBAT-behandling er, på www.bodyawareness.dk og www.ibk.nu

 

               

7. juli

Vi søger 4 nye frivillige telefon- og chatrådgivere

Vil du hjælpe med at gøre en forskel for mennesker, som...
7. juli

AFTENTILBUD i Næstved, Holbæk og på Frederiksberg

Har du lyst til at benytte nogle af vores aftentilbud? Der...
9. juli

ÅBNINGSTIDER i CSMs chatrådgivning

Har du været udsat for seksuelle overgreb i barndommen eller kender...