Behandling

Klientinformation

Når du står på venteliste

Ventetiden på behandling er afhængig af, hvilket tilbud du bliver/kan visiteres til.

Hvis du under den visiterende samtale har udtrykt ønske om gruppebehandling, vil du, såfremt der bliver plads/mulighed i en af CSM Syd – Behandlingssektions grupper, blive kaldt ind til visiterende samtale hertil.

OBS: Det er vigtigt, at du kontakter os, hvis du får nyt telefonnummer eller ny adresse, så vi kan komme i kontakt med dig, når det bliver din tur til at komme i behandling.

Vi vil ligeledes bede dig kontakte os, hvis du ikke længere skulle være interesseret i at komme i behandling hos os.

 

Opstart af forløb

Psykologerne kalder ind efter ventelisten, når de har en ledig plads. Derfor kan du ikke forvente at komme i behandling hos den psykolog, som du var til visiterende samtale hos.

I starten af det egentlige behandlingsforløb, vil du blive bedt om at udfylde et spørgeskema som led i behandlingsplanlægningen.

 

Rammen for et forløb ved CSM Syd – Behandlingssektion
  • Behandlingsplanlægningen foregår i samarbejde mellem dig og psykologen udfra det tilbud, som du er visiteret til.
  • Der forudsættes stabilt fremmøde.
  • Gentagne udeblivelser vil være afslutningsgrund.
  • Vi har som selvejende institution ikke mulighed for at dække dine transportudgifter til behandlingen, så hvis du har brug for økonomisk hjælp til transporten, må du forhøre dig hos din kommunale sagsbehandler.

 

Regler omkring afbud

Ved afbud eller anden ændring af tid skal der ringes besked hurtigst muligt. Ved sygdom/barns sygdom meldes afbud på dagen senest kl. 09.00.

               

9. november

CSM Syd har modtaget puljemidler for 2023/24

CSM Syd har modtaget kr. 5.000.000 kr. fra Social- og Boligstyrelsen...
30. august

– Jeg ville ønske, jeg kunne skrive historien om

Claudia Christensen var fem år, da hun første gang blev udsat...
30. august

– Det er hårdt at være pårørende

Christina Palm ved, hvor hårdt det er at være pårørende til...