Velkommen til senfølgepodcasten hvor vi taler om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Det er to af centrets frivillige, Pernille og Christiane, der har udarbejdet podcastserien. Pernille og Christiane har begge en socialfaglig baggrund, og så har de været frivillige i centret gennem mange år og har derigennem stor viden og erfaring med de senfølger, der er på spil hos mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.

Da det kan være hårdt at høre om mennesker, der har senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, så er det naturligt at blive påvirket af at høre denne podcast. Oplever du at blive påvirket, så er du velkommen til at kontakte os – evt. også for at høre nærmere om vores forskellige tilbud. Du finder vores kontaktoplysninger her.

AFSNIT 1, del 1 – TILKNYTNING

Det er vigtigt for det lille barn at sikre opmærksomheden fra sine omsorgspersoner, idet behovet for at knytte sig til andre er et grundvilkår for overlevelse. Personer med senfølger efter seksuelle overgreb er ofte vokset op i familier, hvor det har været nødvendigt at tilegne sig forskellige strategier, for at sikre omsorgspersonens opmærksomhed.

Det lille barn er afhængig af, at personerne omkring dét, varetager dets basale behov, idet barnet ikke er i stand til det på egen hånd. Samtidig lærer barnet gennem sine omsorgspersoners adfærd omkring barnet, hvordan det skal forholde sig til andre og sig selv.

Afsnittet omhandler derfor tilknytning med fokus på fire forskellige former for tilknytning, med udgangspunkt i Mary Ainsworths tilknytningsteori. Der skelnes mellem tryg og utryg tilknytning, hvor den utrygge tilknytning opdeles i henholdsvis:

– Utryg dependent tilknytning
– Utryg undvigende tilknytning
– Utryg ambivalent tilknytning

Fælles for mønstrene er, at barnet tilpasser sig forældrenes adfærd og finder strategier, der på bedste vis sikrer barnets videre overlevelse i familien og senere i dets voksne liv.

AFSNIT 1, del 2 – TILKNYTNING

Dette afsnit er en fortsættelse af afsnittet om tilknytning og omhandler de børn der ikke har en strategi for at opnå omsorgspersonernes opmærksomhed. Dette tilknytningsmønster kategoriseres som utryg desorganiseret tilknytning, idet barnet lærer at omsorgspersonernes adfærd er så uforudsigelig, at det er umuligt for barnet at skabe en strategi der sikrer hensigtsmæssig opmærksomhed.

AFSNIT 2 – RELATIONER OG GRÆNSER

I dette afsnit er der fokus på relationerne betydning indbyrdes i familien samt de grænser der opstår i familiesystemet. Fokus vil her være på fire forskellige grænsetyper:

– Den ydre grænse mod omverdenen
– Den indre grænse i familien
– Grænsen mellem generationerne
– Den intrapsykiske grænse

Emnet er relevant, fordi mange, der udsættes for seksuelle overgreb, ofte er vokset op i familier, som har udprægede grænseproblematikker. Barnet har ofte ikke lært andre grænser end dem udadtil og har oplevet gentagne grænseoverskridelser fra familien. For at barnet kan overleve i en sådan familie, må barnet lave sin virkelighed om og vende det indad. Familien som enhed, er derfor med til at præge individets syn på sig selv, andre og på omverdenen.

AFSNIT 3, del 1 – TRAUMER

I dette afsnit vil vi tale om traumer, fordi et seksuelt overgreb på et barn er en handling der går ud over, hvad barnets sind og krop kan forstå. Derved kan det seksuelle overgreb kategoriseres som et traume. Afsnittet er derfor en gennemgang af, hvorfor og hvordan et traume påvirker individet.

Når et individ oplever en faretruende hændelse, som virker som en trussel på individets eksistens, vil dét sikre overlevelse i gennem automatiske ubevidste forsvarsmekanismer, herunder:

– Frys-reaktioner: Personen er ude af stand til at reagere effektivt på den oplevede trussel
– Kamp-reaktioner: Personen gør sig klar til at kæmpe mod den oplevede trussel
– Flygt-reaktioner: Personen flygter fra den oplevede trussel

Forsvarsmekanismerne er i sig selv sunde og er med til at sikre overlevelse i en trusselssituation. Hvis de imidlertid forbliver ubearbejdede eller pågår over længere tid, kan der opstå traumer.

Et traume kan ifølge Leonore Terr inddeles i henholdsvis:
– Type-1 traumer, som er enkeltstående traumatiske hændelser
– Type-2 traumer, som er gentagende traumatiske hændelser

Ved personer der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen vil der oftest ses en gentagelse af den traumatiske hændelse, enten i kraft af at det seksuelle overgreb kan blive gentaget, men også hvis det ikke bliver bearbejdet.

AFSNIT 3, del 2 – PTSD OG KOMPLEKS PTSD

I dette afsnit vil vi redegøre for Posttraumatisk Belastningsreaktion – bedre kendt som PTSD, idet det er en af de mest almindelige forekommende diagnoser blandt voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. PTSD kan opstå på baggrund af uforløste traumer som følge af hændelser, der er faretruende for individets eksistens.

Et seksuelt overgreb kan også kategoriseres som et traume, fordi barnet ikke er fysisk eller psykisk modent nok til at forstå, hvad handlingen indebærer. Der opstår samtidig en ekstra kompleksitet, når et barn bliver udsat for et seksuelt overgreb, idet barnet lærer, at det er relationen til andre mennesker, der er farlig. Derfor er der i afsnittet også fokus på diagnosen kompleks PTSD.

AFSNIT 4 – SKYLD OG SKAM

Personer med senfølger efter seksuelle overgreb vil ofte være tynget af følelser af skyld og skam.

Grundlæggende er skyld og skam følelser, som er sunde og gode for vores socialisering. Følelserne opstår ofte i situationer, hvor vi gør noget forkert og de viser, at vi har empati og fornuft. De hjælper os derfor med at knytte os til andre mennesker og sikrer at forbliver en del af fællesskabet.

I afsnittet tages der udgangspunkt i skyld, der handler om det vi gør og måden vi handler på.

Samtidig fokuserer vi på skam, som helt grundlæggende er måden, hvorpå vi ser os selv i relationen til andre. Der skelnes mellem to typer af skam:

– Medfødt skam
– Tillært skam

Skyld og skam kan imidlertid tage overhånd og blive meget alvorlige, hvilket ses hos mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb.

Det skyldes til dels, at der med de seksuelle overgreb følger en form for hemmeliggørelse, som tvinger barnet til at gå med traumet alene. Barnet har i mange tilfælde ikke viden om, at dét, det bliver udsat for, er forkert, men kan mærke at det føles mærkeligt. Derfor er der brug for, at barnet afstemmes i denne følelse. Bliver dét ikke det, vil barnet vende det ind af og det kan medføre at barnet mister troen på at det er noget værd og at det har ret til at være sig selv.

Litteratur:

Tilknytning (afsnit 1)
● Psykologi og socialt arbejde – Jacobsen, Ditlevsen og Walmod.
● Psykologi – Udviklingspsykologi – Anne Stokkebæk
● Den neuroaffektive billedbog – Marianne Bentzen
● Smertegrænsen – traumer, tilknytning og psykisk sygdom – Lars J. Sørensen
● Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst – Sarah Daniel

Relationer og grænser (afsnit 2)
● Grænseproblematikker i den dysfunktionelle familie. Landsforeningen Spors hjemmeside: https://landsforeningenspor.dk/graenseproblemer-i-den-dysfunktionelle-familie/
● Familier med sexuelt misbrug af børn – forståelse og behandlingsmuligheder – Eva Hildebrand og Else Christensen, 1988
● Senfølger efter seksuelle overgreb – Kirsten Trans, 2018
● Omsorgssvigt er alles ansvar – Kari Killén, 2005

Traumer, PTSD og Kompleks PTSD (afsnit 3):
● Traume, hjerne og krop – biologiske perspektiver på PTSD, Uldall, Eskelund & Karstoft.
● Grundbog i psykiatri – Erik Simonsen og Bo Møhl
● Kom over dit livs traume – Casper Aaen, Psykiatrifonden 2014
● Senfølger efter seksuelle overgreb – Kirsten Trans, 2018

Skyld og skam (afsnit 4):
● Depressionsforeningens medlemsblad – Tema om skam, 2017
● Skam – medfødt og tillært – Når skam fører til sjælemord. Lars J. Sørensen.
● Senfølger efter seksuelle overgreb – Kirsten Trans, 2018
● Omsorgssvigt er alles ansvar – Kari Killén, 2005

Lyd anvendt i podcast:
Musik: soundcloud.com – Goodbye Stress | Calming Acoustic Guitar Instrumental No Copyright Royalty Free Background Music. LesFreeMusic.

August 2023