Af Julie Kj\u00e6r Andersen<\/em><\/p>\n Pludselig vrede, hvor hun smadrer ting, r\u00e5ber og skriger. Rysteture, angstanfald, koncentrationsbesv\u00e6r og hukommelsessvigt. Det er blot nogle af de senf\u00f8lger, Claudia Christensen har efter at have v\u00e6ret udsat for seksuelle overgreb i sin barndom.<\/p>\n Hun var fem \u00e5r, da hendes stedfar f\u00f8rste gang forgreb sig p\u00e5 hende.<\/p>\n Jeg var bange. Og jeg kunne m\u00e6rke, at jeg var n\u00f8dt til at fort\u00e6lle det til min mor, s\u00e5 jeg holdt mig v\u00e5gen, indtil mine s\u00f8skende sov. Jeg sagde til hende: \u201dFar g\u00f8r noget ved mig. Han vil have, jeg skal r\u00f8re hans tissemand.\u201d Jeg gr\u00e6d, siger Claudia Christensen, imens hun stirrer med et tomt blik ud i luften, det er som om, hun forsvinder i sine tanker.<\/p><\/blockquote>\n <\/p>\n Han kom hjem, imens jeg snakkede med min mor. Jeg var r\u00e6dselsslagen, og fik min mor til at love ikke at sige det til nogen, og s\u00e5 l\u00f8b jeg ind i seng. Jeg h\u00f8rte, hun konfronterede ham. Og at han n\u00e6gtede det. Han sagde, at jeg havde en livlig fantasi, siger Claudia Christensen.<\/p><\/blockquote>\n – Jeg mistede min mor<\/strong><\/p>\n N\u00e6ste dag tog han fat i hende, da de var alene. Han bad Claudia Christeinsen om at fort\u00e6lle sin mor, at det var noget, hun havde dr\u00f8mt.<\/p>\n De n\u00e6ste par \u00e5r lurede hun bag hvert hj\u00f8rne derhjemme. Hun holdt \u00f8je med os. M\u00e5ske troede hun ikke p\u00e5 hans forklaring, eller ogs\u00e5 s\u00e5 gjorde hun. Men hun valgte at blive sammen med ham, og jeg mistede min mor, min vigtigste omsorgsperson, og hende jeg skulle betro mig til. Hun gjorde ikke noget, s\u00e5 jeg m\u00e5tte klare mig selv, siger Claudia Christensen.<\/p><\/blockquote>\n I de f\u00f8lgende \u00e5r sker overgrebene l\u00f8bende i stedfarens praksis. Han er l\u00e6ge, og der er ingen, der stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, at hans steddatter er en hyppig g\u00e6st i praksissen. Da Claudia Christensen er ni \u00e5r, begynder overgrebene ogs\u00e5 derhjemme. Hver anden nat skal hun tilfredsstille sin stedfars seksuelle lyster. Hvis hun ikke gjorde det, ville der ske forf\u00e6rdelige ting, lod han hende forst\u00e5.<\/p>\n Middag blev til politianmeldelse<\/strong><\/p>\n Som 15-\u00e5rig stikker Claudia Christensen af. Hun vil bare v\u00e6k fra det hele, men det er sv\u00e6rt. Et \u00e5rs tid efter hun har forladt sin mor og stedfars hjem, bliver hun inviteret til middag hos sin stedfars \u00e6ldste datter.<\/p>\n Vi sidder og spiser, da hun kigger p\u00e5 mig og sp\u00f8rger, om han ogs\u00e5 har gjort noget ved mig. Og der kom jeg til at sige ja. Jeg var helt chokeret over, at jeg ikke var den eneste. For han havde virkelig manipuleret mig til at tro, at jeg var noget helt specielt. Men jeg var ikke den eneste. N\u00e6ste dag gik vi til politiet, siger Claudia Christensen.<\/p><\/blockquote>\n Politiet g\u00e5r i gang med at efterforske sagen.<\/p>\n Min mor sagde under afh\u00f8ringen, at hun ikke vidste, hvad man skulle g\u00f8re. Og at det jo ikke var noget, hun t\u00e6nkte, han kunne finde p\u00e5. Og hvis hun var g\u00e5et til politiet, s\u00e5 havde de andre b\u00f8rn jo ikke haft en far, siger Claudia Christensen, imens hun kigger ned p\u00e5 h\u00e6nderne i sk\u00f8det, der er knuget h\u00e5rdt sammen.<\/p><\/blockquote>\n I november 1993 bliver Claudia Christensens stedfar id\u00f8mt to \u00e5rs f\u00e6ngsel. Han afsoner 14 m\u00e5neder af sin dom i et f\u00e6ngsel p\u00e5 Fyn. Herefter vender han tilbage til sit job som l\u00e6ge p\u00e5 et hospital og til sit \u00e6gteskab.<\/p>\n Flytning skulle give et nyt liv<\/strong><\/p>\n Efter dommen flyttede Claudia Christensen til K\u00f8benhavn, hvor hun h\u00e5bede, hun kunne starte et nyt liv.<\/p>\n Jeg forestillede mig, at n\u00e5r jeg flyttede v\u00e6k, s\u00e5 ville alt blive glemt. S\u00e5 ville jeg kunne starte et nyt liv, og jo mere jeg n\u00e6rmede mig de 30, jo mere ville det ikke p\u00e5virke mig. Jeg fors\u00f8gte ogs\u00e5 i alle mine 20\u2019ere at omvende min mor, fors\u00f8gte at f\u00e5 hende til at forst\u00e5, hvad jeg havde v\u00e6ret igennem. Men hun blev vred og sk\u00e6ldte mig ud, og bad mig om at komme videre med mit liv, siger Claudia Christensen.<\/p><\/blockquote>\n Hun var 32 \u00e5r, da hun stoppede kontakten med sin mor og stedfar. Det var i 2008.<\/p>\n Graviditet fik afg\u00f8rende betydning<\/strong><\/p>\n Da Claudia Christensen i 2013 er gravid i syvende m\u00e5ned, mister hun lysten til at leve.<\/p>\n Jeg ringede til min jordemoder og sagde, at jeg slet ikke kunne overskue mere, at jeg bare var klar til at tage billetten. Og derfor rykkede kommunen ud med det helt store beredskab. For jeg var selvmordstruet, siger hun.<\/p><\/blockquote>\n Efter at have f\u00f8dt sin s\u00f8n kommer hun til l\u00e6gen. Her fort\u00e6ller hun om sin barndom, hvordan hun har fors\u00f8gt at leve videre, men at hun ikke l\u00e6ngere f\u00f8ler, at det er muligt. L\u00e6gen kender til senf\u00f8lger, og sender hende til visitering hos CSM Syd, Center for Seksuelt Misbrugte, i Odense.<\/p>\n Da jeg havde l\u00e6st om senf\u00f8lger, vidste jeg bare, at det var det, jeg havde. Og jeg vidste, at CSM var stedet, hvor jeg kunne f\u00e5 den hj\u00e6lp, jeg havde brug for. For jeg har aldrig vidst, at senf\u00f8lger er s\u00e5 komplekse, omfattende og langvarige, som de er. Jeg skal for altid b\u00e6re det, der er sket for mig med videre. Men med den hj\u00e6lp, jeg har f\u00e5et hos CSM, har jeg ikke l\u00e6ngere en parallelfilm af min stedfar og jeg k\u00f8rende p\u00e5 min indre sk\u00e6rm hele tiden. Nu har jeg f\u00e5et en masse v\u00e6rkt\u00f8jer, der g\u00f8r, at jeg faktisk kan v\u00e6re til stede sammen med dem, der er omkring mig, siger Claudia Christensen med et smil.<\/p><\/blockquote>\n