<\/p>\n\n\n\n
AFSNIT 1, del 1 – TILKNYTNING<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er vigtigt for det lille barn at sikre opm\u00e6rksomheden fra sine omsorgspersoner, idet behovet for at knytte sig til andre er et grundvilk\u00e5r for overlevelse. Personer med senf\u00f8lger efter seksuelle overgreb er ofte vokset op i familier, hvor det har v\u00e6ret n\u00f8dvendigt at tilegne sig forskellige strategier, for at sikre omsorgspersonens opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n Det lille barn er afh\u00e6ngig af, at personerne omkring d\u00e9t, varetager dets basale behov, idet barnet ikke er i stand til det p\u00e5 egen h\u00e5nd. Samtidig l\u00e6rer barnet gennem sine omsorgspersoners adf\u00e6rd omkring barnet, hvordan det skal forholde sig til andre og sig selv.<\/p>\n\n\n\n Afsnittet omhandler derfor tilknytning med fokus p\u00e5 fire forskellige former for tilknytning, med udgangspunkt i Mary Ainsworths tilknytningsteori. Der skelnes mellem tryg og utryg tilknytning, hvor den utrygge tilknytning opdeles i henholdsvis:<\/p>\n\n\n\n – Utryg dependent tilknytning F\u00e6lles for m\u00f8nstrene er, at barnet tilpasser sig for\u00e6ldrenes adf\u00e6rd og finder strategier, der p\u00e5 bedste vis sikrer barnets videre overlevelse i familien og senere i dets voksne liv.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n AFSNIT 1, del 2 – TILKNYTNING<\/strong><\/p>\n\n\n\n Dette afsnit er en forts\u00e6ttelse af afsnittet om tilknytning og omhandler de b\u00f8rn der ikke har en strategi for at opn\u00e5 omsorgspersonernes opm\u00e6rksomhed. Dette tilknytningsm\u00f8nster kategoriseres som utryg desorganiseret tilknytning, idet barnet l\u00e6rer at omsorgspersonernes adf\u00e6rd er s\u00e5 uforudsigelig, at det er umuligt for barnet at skabe en strategi der sikrer hensigtsm\u00e6ssig opm\u00e6rksomhed.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n AFSNIT 2 – RELATIONER OG GR\u00c6NSER<\/strong><\/p>\n\n\n\n I dette afsnit er der fokus p\u00e5 relationerne betydning indbyrdes i familien samt de gr\u00e6nser der opst\u00e5r i familiesystemet. Fokus vil her v\u00e6re p\u00e5 fire forskellige gr\u00e6nsetyper:<\/p>\n\n\n\n – Den ydre gr\u00e6nse mod omverdenen Emnet er relevant, fordi mange, der uds\u00e6ttes for seksuelle overgreb, ofte er vokset op i familier, som har udpr\u00e6gede gr\u00e6nseproblematikker. Barnet har ofte ikke l\u00e6rt andre gr\u00e6nser end dem udadtil og har oplevet gentagne gr\u00e6nseoverskridelser fra familien. For at barnet kan overleve i en s\u00e5dan familie, m\u00e5 barnet lave sin virkelighed om og vende det indad. Familien som enhed, er derfor med til at pr\u00e6ge individets syn p\u00e5 sig selv, andre og p\u00e5 omverdenen.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n AFSNIT 3, del 1 – TRAUMER<\/strong><\/p>\n\n\n\n I dette afsnit vil vi tale om traumer, fordi et seksuelt overgreb p\u00e5 et barn er en handling der g\u00e5r ud over, hvad barnets sind og krop kan forst\u00e5. Derved kan det seksuelle overgreb kategoriseres som et traume. Afsnittet er derfor en gennemgang af, hvorfor og hvordan et traume p\u00e5virker individet.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r et individ oplever en faretruende h\u00e6ndelse, som virker som en trussel p\u00e5 individets eksistens, vil d\u00e9t sikre overlevelse i gennem automatiske ubevidste forsvarsmekanismer, herunder:<\/p>\n\n\n\n – Frys-reaktioner: Personen er ude af stand til at reagere effektivt p\u00e5 den oplevede trussel Forsvarsmekanismerne er i sig selv sunde og er med til at sikre overlevelse i en trusselssituation. Hvis de imidlertid forbliver ubearbejdede eller p\u00e5g\u00e5r over l\u00e6ngere tid, kan der opst\u00e5 traumer.<\/p>\n\n\n\n Et traume kan if\u00f8lge Leonore Terr inddeles i henholdsvis: Ved personer der uds\u00e6ttes for seksuelle overgreb i barndommen vil der oftest ses en gentagelse af den traumatiske h\u00e6ndelse, enten i kraft af at det seksuelle overgreb kan blive gentaget, men ogs\u00e5 hvis det ikke bliver bearbejdet.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n AFSNIT 3, del 2 – PTSD OG KOMPLEKS PTSD<\/strong><\/p>\n\n\n\n I dette afsnit vil vi redeg\u00f8re for Posttraumatisk Belastningsreaktion – bedre kendt som PTSD, idet det er en af de mest almindelige forekommende diagnoser blandt voksne med senf\u00f8lger efter seksuelle overgreb i barndommen. PTSD kan opst\u00e5 p\u00e5 baggrund af uforl\u00f8ste traumer som f\u00f8lge af h\u00e6ndelser, der er faretruende for individets eksistens.<\/p>\n\n\n\n Et seksuelt overgreb kan ogs\u00e5 kategoriseres som et traume, fordi barnet ikke er fysisk eller psykisk modent nok til at forst\u00e5, hvad handlingen indeb\u00e6rer. Der opst\u00e5r samtidig en ekstra kompleksitet, n\u00e5r et barn bliver udsat for et seksuelt overgreb, idet barnet l\u00e6rer, at det er relationen til andre mennesker, der er farlig. Derfor er der i afsnittet ogs\u00e5 fokus p\u00e5 diagnosen kompleks PTSD.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n
– Utryg undvigende tilknytning
– Utryg ambivalent tilknytning<\/p>\n\n\n\n
– Den indre gr\u00e6nse i familien
– Gr\u00e6nsen mellem generationerne
– Den intrapsykiske gr\u00e6nse<\/p>\n\n\n\n
– Kamp-reaktioner: Personen g\u00f8r sig klar til at k\u00e6mpe mod den oplevede trussel
– Flygt-reaktioner: Personen flygter fra den oplevede trussel<\/p>\n\n\n\n
– Type-1 traumer, som er enkeltst\u00e5ende traumatiske h\u00e6ndelser
– Type-2 traumer, som er gentagende traumatiske h\u00e6ndelser<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/csm-danmark.dk\/syd-frivillig\/wp-content\/uploads\/sites\/3\/2023\/07\/seedlings-g43ee58c5d_1920-1024x683.jpg\")
<\/figure><\/div>\n\n\n