Samarbejdspartnere
CSM Syd har flere tætte samarbejdspartnere.
CSM Syd – Frivilligsektion
Siden år 2000 har CSM Syd haft en samarbejdsaftale med CSM Syd – Frivilligsektion.
Samarbejdsaftalen betyder, at:
– centrenes ledere mødes hver måned til gensidig orientering og udvikling af samarbejdet
– CSM Syd tilbyder vejledning til de frivillige i Frivilligsektionen
– de to centre henviser efter fastlagte rammer gensidigt til hinanden.
Den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO)
VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område. CSM Syd er VISO-leverandør og specialist på senfølgeområdet. VISO er endnu en mulighed for både borgere, pårørende og kommuner til at få specialiseret hjælp til målgruppen. VISO tilbyder rådgivning til borgere og pårørende, og til kommuner tilbydes udredning af senfølgeramte borgere, samt faglig sparring og rådgivning til professionelle.
Spor – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb
Spor har til formål at synliggøre voksnes senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Samtidig vil foreningen gerne være med til at skabe rammerne for, at medlemmerne kan danne netværk og arbejde for at forbedre forholdene for voksne med senfølger.
KFUM’s Sociale Arbejde
CSM Syd samarbejder med KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark og arbejder i overensstemmelse med KFUM’s Sociale Arbejdes formålsparagraf.