Synlighedsdagen

DAGENS TEMA: SENFØLGER OG SEKSUALITET
På dagen sætter vi et mildt og nænsomt lys på mennesker, der som en senfølge efter seksuelle overgreb i opvæksten, oplever udfordringer med at få etableret en voksen seksualitet.

Seksualitet kan handle om mange ting, og på samme måde viser den sig forskelligt blandt mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barn- og ungdommen.

Det kan blandt andet handle om undgåelse af sex, underkastning, forsøg på at kontrollere sit sexliv, udfordringer med lyst og nydelse, udfordringer med at gennemføre et samleje og hyperseksualitet.

Vi har sammensat et program, der vil komme omkring dette tema, set fra både den personlige og den fagpsykologiske vinkel.