Grooming
Grooming er et engelsk begreb, der beskriver processen, hvor en krænker opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb.
Krænkeren har ofte over længere tid manipuleret og forført barnet med det formål at få offeret til at overskride sine grænser. Det kan både foregå online og offline, men man ser i dag rigtig mange tilfælde af grooming på nettet.
Hvem er ofrene for grooming?
Erfaringerne viser, at alle børn og unge kan blive offer for en seksuel krænker. Det kan både være ressourcestærke unge, der er blevet narret og manipuleret af krænkeren til at overskride deres egne grænser og deltage i aktiviteter, de ellers aldrig ville have gået med til. Men vi ser også, at unge med lavt selvværd og dårlige sociale relationer er ekstra sårbare over for den manipulerende grooming. Krænkerens tilbud om opmærksomhed, ros og anerkendelse gør særligt stort indtryk på unge, som ellers ikke føler sig forstået, rummet og inkluderet i hverdagen.
I begyndelsen kan det være utroligt svært for en ung at gennemskue den psykiske manipulation i grooming-forløbet, fordi krænkeren tilbyder den unge positive oplevelser eller erfaringer. Helt centralt i groomingprocessen er derfor også ofrets oplevelse af det tillidsbrud, der sker, når den voksne længere henne i forløbet afslører sine krænkende og udnyttende hensigter med ”venskabet”.
Når det sker vil de fleste børn/unge føle, at de har været naive, og derfor føler de sig skamfulde og ydmyget i en sådan grad, at de fleste helst ikke vil involvere andre i deres oplevelse.
Her er det vigtigt at huske, at det aldrig er barnets/den unges skyld, når de bliver ofre for grooming, eller når der sker et seksuelt overgreb. Det er altid den voksnes ansvar.
Faser i grooming-processen
Grooming-processen gennemgår typisk disse faser:
1. Den kontaktskabende fase er der, hvor krænkeren udvælger sig potentielle ofre. Derefter forsøger krænkeren at opbygge et venskab eller en relation til barnet.
2. Krænkeren foretager forskellige risikovurderinger i forhold til ofrets netværk og risikoen for, at hensigterne bliver afsløret.
3. Hvis krænkeren vurderer potentielt at kunne gennemføre det seksuelle overgreb i forhold til det udvalgte offer, vil der som regel komme en fase, hvor venskabet styrkes mere. Ofret skal her føle sig udvalgt eller som den eneste ene. Først her, men nogle gange også tidligere i forløbet, introduceres det seksuelle tema over for ofret.
4. På et tidspunkt, hvor krænkeren føler at have kontrol og magt over relationen til ofret, gennemføres det eller de seksuelle overgreb online eller ved et fysisk møde.
5. Krænkeren vil både i forbindelse med overgrebet og bagefter sikre sig, at ofret ikke fortæller om det, men at hændelserne bliver bevaret som hemmeligheder.
Kilder: Red Barnet og Politiet