Myter om seksuelle overgreb

Myter kan være med til at skævvride opfattelsen af seksuelle overgreb på børn og unge. Herunder er de seks mest dominerende myter og misforståelser forholdt til faglig viden og erfaring på området.

1. “Hvis et barn føler sig seksuelt ophidset eller får orgasmer under overgrebet, betyder det, at han/hun selv var villig til at deltage i overgrebet.”

Et seksuelt forhold mellem en voksen og et barn er altid ulige, og barnet er ikke stand til at sige ja, da barnet udviklingsmæssigt ikke er i stand til at forstå overgrebet. Mange er ikke klar over, at det er helt almindeligt og naturligt, at der hos barnet kan opstå fysisk nydelse og også orgasme i forbindelse med overgreb. Men at barnet reagerer rent fysisk, er ikke ensbetydende med, at det er en frivillig eller ligeværdig relation, og det betyder heller ikke, at barnet ønskede de seksuelle handlinger eller forstod, hvad de var udtryk for. Et barns krop er allerede tidligt udviklet, men psykologisk er barnet ikke parat til seksuelle forhold. Det er ikke sjældent, at drenge reagerer på et seksuelt overgreb ved at få rejsning og udløsning, og det er også kendt, at piger/kvinder ved for eksempel voldtægt kan udskille sekret i skeden for at mindske de fysiske skader, som voldtægten kan medføre.

2. “Det er kun piger, der udsættes for seksuelle overgreb.”

Både drenge og piger bliver udsat for seksuelle overgreb, men der rapporteres flest tilfælde af piger, der udsættes for seksuelle overgreb.

3. “Drenge, som har været udsat for seksuelle overgreb, er eller bliver homoseksuelle.”

Drenge bliver ikke homoseksuelle af at være blevet krænket af en mand, men det at blive udsat for seksuelle overgreb kan naturligt give en usikkerhed på seksualitet og på ens kønsidentitet.

4. “Børn, som udsættes for seksuelle overgreb, vil senere selv udsætte andre for overgreb.”

Der ses en sammenhæng mellem at have været udsat for vold og det at blive seksuelt krænkende.

Men det betyder ikke, at man selv vil udsætte andre for seksuelle overgreb senere i livet, hvis man har været udsat for seksuelle overgreb. Derimod kan det godt være en senfølge, at man som barn/ung (indtil 15 år) krænker et andet barn seksuelt, fordi man har fået ikke-alderssvarende seksuelle erfaringer alt for tidligt i sit liv.

5. “Seksuelle overgreb på børn udføres kun af voksne.”

Mange seksuelle overgreb foretages af andre børn, jævnaldrende såvel som større børn. Der er afgørende forskel på at krænke, når man er barn og ikke forstår, hvad man gør ved et andet barn, og når man bliver mere moden og kan og skal tage ansvar for sine handlinger.

6. “Er det ikke bedst bare at glemme overgrebene fra barndommen og komme videre?”

Det er en misforståelse, at man kan beslutte sig for at ”glemme” sine overgreb i barndommen og bare komme videre. Mange udenforstående har svært ved at forstå, at det er så hårdt at være udsat for seksuelle overgreb i barndommen, nu da det som voksen ”er overstået”.

Det handler meget sjældent om ond vilje, men om at man ikke ved, hvor ødelæggende det er også mange år efter. Det er derfor meget vigtigt at møde respekt og støtte fra omgivelserne, når man vover at tale om sine overgreb, i stedet for at blive mødt med, ”at man skal tage sig sammen”.