Behandlingssektionen

Sådan får du hjælp

Henvendelse

Det kræver ingen henvisning at henvende sig til CSM Midt Nord. Du kan henvende dig telefonisk, hvilket vi anbefaler, men også på mail eller med post.

Vi har brug for at tale med dig i telefonen for at afklare om terapi hos os er den bedste løsning for dig. Er terapi den bedste løsning bliver du under samtalen tilbudt en visiterende samtale hos en af vores psykologer.

Er terapi i vores regi ikke den bedste løsning, bestræber vi os på at informere dig om andre muligheder, så du får den bedste hjælp. Du kan også læse mere om alternative hjælpemuligheder her:

 

Visiterende samtale

Til den visiterende samtale vil du blandt andet blive spurgt ind til dine nuværende problemer, din baggrund og dine ønsker til behandlingen. Formålet med visitationssamtalen er, at du sammen med psykologen finder ud af, om et behandlingsforløb her vil være relevant for dig. Er et behandlingsforløb hos os relevant for dig, og du selv ønsker behandling hos CSM Midt Nord vil du blive skrevet på venteliste til behandling.

 

Ventetid

Du skal forberede dig på lang ventetid mellem den visiterende samtale til opstart af terapi. Vi anbefaler at kontakte vores frivilligsektion, som har en vifte af gode tilbud og aktiviteter. Du kan læse mere om dem her:

 

Målgruppe for terapi

Behandlingen i CSM Midt Nord er en person- og helhedsorienteret psykoterapi, der tilpasses den enkelte voksne med senfølger. Den varetages af højt specialiserede psykologer.

For at CSM Midt Nord kan tilbyde et behandlingsforløb skal følgende kriterier være opfyldt:

• Du skal være fyldt 18 år.
• Du skal have været udsat for seksuelle overgreb før det fyldte 18. år.
• Du skal have klare erindringer om seksuelle overgreb.
• Du skal forstå og tale dansk, da terapien foregår på dansk.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er i vores målgruppe, så er du naturligvis også velkommen til at kontakte os.

Relaterede Artikler

2. November

Samtalesalon i Frivilligsektionen

På onsdag, d. 7. november kl. 18-20, bliver Frivilligsektionen omdannet til...
2. November

Større bevilling til CSM centrene

Det er netop besluttet at øge satspuljebevillingen til senfølgeområdet. Vi er...
27. September

Tak til Hindbærsnitteløbet

Tak til Aarhus Hjælper, Berits Løbeskole, Dansk Folkehjælp, Meyerdonationen, Socialrådgiverforeningen og...