Tema // Uncategorized

Temaaften om kropsbevidsthed

ONSDAG D. 20.11.19 KL. 18-20 PÅ SKOLEBAKKEN 5 byder vi velkommen til en aften med både info og samtale, men mest af alt en inspiration til at gå til sin egen krop, ens egne gener og udfordringer med et nysgerrig blik. En aften hvor det holistiske syn på mennesket er i centrum – hvor krop og sind er bundet sammen.

GURO KORTERØD ER AFTENENS OPLÆGSHOLDER.

Guro er en nærværende og imødekommende underviser. Hun er uddannet sociolog og yogainstruktør og har en solid viden om kroppens anatomi og sammenhængen mellem krop og sind. Hun har bidraget hos CSM Midt Nord både som cafévært, yogainstruktør og gruppeleder i en selvhjælpsgruppe.

BLIV KLOGERE PÅ KROPPENS REAKTIONER

Denne aften vil Guro fortælle os om sammenhængen mellem menneskets forsvarssystem, nervesystem og daglige funktionalitet. Er der udfordringer i et af disse, vil det forplante sig og vise dig som (nogle gange ulogiske) gener i vores kroppe.

Fra vi er født bruger vi mennesker allermest krudt på at overleve. Det gør vi ved at sørge for, at de basale behov bliver dækket samt forsvare os mod farer, der truer vores eksistens. Disse forsvar dannes fordi de i den pågældende situation er gavnlige. Nogle gange bliver forsvar dog til indgroede mønster for hvordan vi går til vores omgivelser på, også når farerne ikke længere truer.

Et forsvar er beskyttelse mod noget/nogen og sætter kroppen i alarmberedskab. Hvis forsvaret sjældent bliver lagt ned, vil kroppen befinde sig i dette alarmberedskab som nærmest en kronisk tilstand og belaste muskler, nervebaner og organer.

Relaterede Artikler

9. October

CSM Midt Nord søger frivillige

Vil du hjælpe med at gøre en forskel for voksne med...
7. October

Psykolog søges til CSM Midt Nord

CSM Midt Nord har en stilling som fuldtidsansat (37 timer) psykolog...
1. October

Ny centerleder hos CSM Midt Nord

Pr. 1. oktober 2019 er Anne Helene Døssing tiltrådt som centerleder...