Tema // Uncategorized

CSM Midt Nord åbner i Herning og Aalborg

Folketinget har bevilget ekstra midler til senfølgeområdet. Det betyder, at CSM Midt Nord pr. 1. januar 2020 åbner satellitter i Herning og Aalborg. Det sker som led i at forkorte ventetiden og gøre behandling og rådgivning lettere tilgængelig for borgere, der bor længere væk fra CSM Midt Nord i Aarhus.

Afdelingerne i Herning og Aalborg skal ligesom Aarhus-afdelingen både varetage behandlingsforløb ved psykologer samt en række tilbud og aktiviteter drevet af kompetente frivillige. Vi arbejder også på at kunne tilbyde socialrådgivning i de nye afdelinger.

I første omgang etableres de nye afdelinger kun i 2020. Der arbejdes på en forlængelse af de nye afdelinger, men det afhænger af politiske beslutninger. Folketinget skal i slutningen af 2019 træffe beslutning om en national handleplan for senfølgeområdet.

Hvad betyder åbningen af de nye afdelinger for dig?

De ekstra midler går til en geografisk udvidelse og en forkortelse af ventelisten. Derfor vil alle, der stod på venteliste i CSM Midt Nord ved årsskiftet 2018/19, blive tildelt forløb, der senest starter i begyndelsen af 2020 og har mulighed for at løbe året ud.

Er du en af dem, der står på venteliste, vil du derfor snart modtage en mail fra os, hvor der står, i hvilken afdeling vi kan tilbyde dig at modtage terapi for dine senfølger. Vi beder om forståelse for, at vi ikke har mulighed for at ændre på tildelingen af pladser, da vi arbejder for at få mest muligt gavn af vores kollegers indsatser.

Vi gør opmærksom på, at alle henvendelser samt visitation fortsat finder sted gennem afdelingen i Aarhus. Du kan læse mere om, hvad der sker, når du kontakter os her.

Har du spørgsmål eller vil du gerne høre om dine muligheder hos CSM Midt Nord, er du velkommen til at kontakte os. Du finder vores kontaktoplysninger her.

Relaterede Artikler

1. October

Ny centerleder hos CSM Midt Nord

Pr. 1. oktober 2019 er Anne Helene Døssing tiltrådt som centerleder...