Tema // Uncategorized

GDPR i CSM Midt Nord

Nye EU-regler om databeskyttelse

Nye og strengere krav til opbevaring og behandling af data træder i kraft den 25. maj 2018. Vi har derfor opdateret vores processer og arbejdsgange.

EU har vedtaget en ny databeskyttelsesforordning. Reglerne træder i kraft den 25. maj 2018, og formålet er at beskytte dig og de personoplysninger, som vi håndterer.

Som en naturlig del af at være tilknyttet CSM Midt Nord afgiver du oplysninger til os. Du behøver derfor ikke foretage dig noget.

Vi har arbejdet med at implementere de nye regler i persondataforordningen, som en logisk forlængelse af vores strenge retningslinjer for at opbevare dine oplysninger sikkert og behandle alle oplysninger fortroligt. Det er en opgave, vi tager meget seriøst, og vi vil både nu og i fremtiden tage godt vare på vores borgeres informationer.

Fokus på din tryghed

Persondataforordningen betyder blandt andet større krav til dataopbevaring og -behandling. Det indbefatter også regler om databeskyttelse gennem arbejdsgange, der sikrer, at uvedkommende ikke får adgang til data, og at data ikke opbevares længere end nødvendigt.

Jf. Psykologloven er CSM Midt Nords behandlingssektion påkrævet at registrere alle henvendelser og opbevare disse i 5 år. Herefter vil oplysningerne blive slettet fra alle kartoteker.

I CSM Midt Nords frivilligsektion registrerer vi borgere og frivillige i forbindelse med en tavshedserklæring, som er eviggyldig når denne er underskrevet. Alle personfølsomme oplysninger vil blive slettet efter 3 år, fra sidste henvendelse.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og hvis du fra starten ikke vil give dit samtykke, vil vi tilbyde behandling eller rådgivning på baggrund af dette.

I CSM Midt Nord respekterer vi dit privatliv, og vi ønsker at være helt åbne omkring vores processer.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Relaterede Artikler

2. November

Større bevilling til CSM centrene

Det er netop besluttet at øge satspuljebevillingen til senfølgeområdet. Vi er...
27. September

Tak til Hindbærsnitteløbet

Tak til Aarhus Hjælper, Berits Løbeskole, Dansk Folkehjælp, Meyerdonationen, Socialrådgiverforeningen og...
14. September

Kreativt værksted

To kreative frivillige opstarter et kreativt værksted i frivilligsektionen. Hver torsdag...