Om senfølger

Senfølger kan være meget smertefulde og give store fysiske, psykiske og sociale problemer i livet som voksen.

Mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er lige så forskellige som alle andre. Men fælles for de fleste senfølgeramte er en hverdag præget af svære følelser og tanker, der dukker op i tide og utide.

Senfølger kan således være meget smertefulde og give både fysiske, psykiske og sociale problemer i livet som voksen. Ofte er problemerne efter seksuelle overgreb i barndommen så store, at mange voksne med senfølger lider af angst, depression, selvmordstanker, PTSD, personlighedsforstyrrelser eller en spiseforstyrrelse.

Svært at få hverdagen til at hænge sammen
Det kan være næsten umuligt at få overskud til uddannelse, arbejde og familieliv, fordi de gentagne erindringer – også kaldet flashbacks – af det, der skete dengang, sætter kroppen i et permanent alarmberedskab. Ofte sover den senfølgeramte dårligt om natten, og det vedvarende søvnunderskud tærer på både mental og fysisk trivsel. Der er derfor færre senfølgeramte, der har tilknytning til det ordinære arbejdsmarked end i befolkningen som helhed.

Mange voksne med senfølger har undervejs i deres livsløb været i kontakt med psykiatrien eller private psykologer/psykiatere. Nogle har fået diagnoser med sig, som kan være svære at komme af med igen. Ofte kan diagnoserne og de tilknyttede behandlingstilbud opleves som symptombehandling, da den underliggende årsag til, at man hører stemmer, er ked af det hele tiden eller har forsøgt selvmord, kan findes i den konstante indre genoplevelse af overgrebene.

Der er forskel på, hvordan man påvirkes af senfølger
Det er forskelligt, hvor kraftige og invaliderende senfølgerne er for det enkelte menneske. Det er heller ikke alle med en overgrebsoplevelse, der føler sig præget af senfølger. Forskning viser, at især tre faktorer gør en forskel:

–   Overgrebets karakter (Både den konkrete fysiske handling, og hvorvidt der har været       trusler og vold som del af overgrebsoplevelsen).
–   Tilknytning til den, der har begået overgrebet (Jo tættere beslægtet, jo større kan               svigtet opleves).
–   Hvor lang tid det har varet (Nogle få gange eller jævnligt over en længere periode).

Det har også stor betydning, hvordan opvækstmiljøet i det hele taget har været. Hvis overgrebene er foregået i en familie, hvor der samtidig har været følelsesmæssig og/eller fysisk omsorgssvigt, og fravær af trygge voksne i det hele taget, er risikoen for at udvikle svære senfølger større.