Hvordan oplever børn et overgreb?

At blive udsat for seksuelle overgreb er en meget traumatiserende oplevelse for et barn, som fysisk og psykisk er magtesløs over for den voksne krænker. Overgrebet kan være så voldsomt, at barnet udvikler forskellige overlevelsesstrategier for at udholde den ekstreme oplevelse, som overgrebet er på barnet. Fælles for overlevelsesmekanismerne er, at barnet i forskellig grad forsøger at flygte væk i tankerne, mens overgrebene foregår. Barnets overlevelsesmekanismer kan betyde, at barnet – og senere den voksne – efterfølgende kan have svært ved at huske store dele af overgrebet, mens andre dele erindres særligt tydeligt.