Aktiviteter

Yoga

Yoga i CSM’s frivilligsektion

På dette hold vil du møde klassisk hatha yoga, hvor du bliver undervist i teknik og alignment, så stillingerne opleves som trygge og sikre at være i.
Vi har fokus på vejrtrækning og afspændingsteknikker. Overordnet vil hovedfokus være at genskabe en sund kontakt mellem krop og sind og få oplevelsen af både fysisk og mental styrke.
I undervisningen vil vi trække paralleller mellem yogaens teknikker og den brugbarhed, der ligger i den, også når vi træder væk fra vor yogamåtte og ud i den “virkelige” verden.

 

Info om yogalærer

Guro er uddannet yogalærer fra Hamsa Yoga Studio og har undervist mange yogaklasser og workshops siden 2011. I tillæg er hun sociolog og er i dag i gang med en uddannelse som familie og psykoterapeut ved Dansk Familieterapeutisk Institut (DFTI).

Guro er nærværende og autentisk i sin undervisning. Hun underviser med en solid viden om teknik og anatomi, med en ydmyghed for hver enkelt elevs behov og historie og med ærlighed og en god portion humor.

 

Praktisk info

Forløbet var fra d. 22. oktober til d. 10. december (begge dag inkl.)
Kl. 17-18.

Bemærk at der ikke er yoga på helligdage og i skolernes ferier.

Medbring: Behageligt tøj og et tæppe.

Tilmelding til daglig leder Mette Løvstad:

 24245095
 mml@csm-midtnord.dk

Der er 10 pladser, som vi fylder efter først-til-mølle.

Relaterede Artikler

27. September

Tak til Hindbærsnitteløbet

Tak til Aarhus Hjælper, Berits Løbeskole, Dansk Folkehjælp, Meyerdonationen, Socialrådgiverforeningen og...
14. September

Kreativt værksted

To kreative frivillige opstarter et kreativt værksted i frivilligsektionen. Hver torsdag...
30. August

Oplysningskampagne til mænd

Center for Voldtægtsofre og CSM Midt Nord samarbejder nu om at søge...