Frivilligsektionen

Velkommen i Frivilligsektionen

Alle er velkomne i frivilligsektionen, hvad enten du selv har været udsat for seksuelle overgreb eller er pårørende. Velkommen til!

 

Aktiviteter i Frivilligsektionen

Frivilligsektionen har en række aktiviteter. Vores faste tilbud er:

Derudover har vi i perioder en række andre tilbud såsom yoga, kreativt værksted og samtalesaloner, og en række sociale arrangementer som eksempelvis vores årlige sommerlejr.

 

Om Frivilligsektionen

Frivilligsektionen tager sit afsæt i det medmenneskelige møde. Vi tror på, at udvikling
næres af det ægte og ligeværdige møde – menneske til menneske.
Her sættes ord på menneskelivet på godt og ondt, hvilket formidler et medmenneskeligt møde uden økonomiske interesser på spil.

De fleste af vores aktiviteter drives af vores mange gode frivillige. Her er frivillige i alle aldre og med vidt forskellige baggrunde og kompetencer. Nogle frivillige har selv været udsat for incest eller andre seksuelle overgreb eller har på anden måde været berørt af seksuelle overgreb – et krav er, at de har været i behandling og er afklaret med deres egen situation. Fælles for de frivillige er, at de har en evne til at møde medmennesker i øjenhøjde, og de har lyst til gøre en forskel for voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen.

Vores tilbud er ikke terapi eller behandling, men hvis du har behov for det, hjælper vi med kontakt til vores behandlingssektion og støtter også i ventetiden på terapi, mens du går i terapi eller når terapien er afsluttet, og du ønsker at fortsætte din udvikling hos os.

Tavshedspligten gælder såvel frivillige som brugere, hvilket er afgørende for
fortroligheden og trygheden i vores tilbud. Det gælder både, mens du bruger vores tilbud og efterfølgende.

 

Tilgængelighed

Vi dækker et stort distrikt (Region Midt- og Nordjylland), men trods de store afstande arbejder vi hele tiden på, at nå ud til alle borgere i begge regioner. Derfor har vi oprettet både en chatrådgivning og en telefonrådgivning, så alle nemt kan komme i kontakt med os og få hjælp og støtte. Begge rådgivninger er helt anonyme.

De fleste af vores tilbud er tilgængelige hele tiden og kræver blot at man træder ind ad døren. Der kan være lidt ventetid på særlige tiltag såsom selvhjælpsgrupper, da vi kører lukkede grupper og først starter en gruppe op, når der er deltagere nok.

 

Har du en god ide?

Vi er hele tiden åbne for nye projekter. Ideer og nyttige kompetencer
blandt vores frivillige eller brugere giver ofte anledning til udvikling af nye initiativer.
Hvis idéen ligger inden for vores rammer, og ressourcerne er til stede, er der ikke
langt fra tanke til handling. Kontakt os gerne hvis du har en god ide eller savne en aktivitet.

 

Ønsker du at blive frivillig?

Du kan læse mere om at være frivillig hos os her.

 

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om vores mange tilbud til dig. Du finder vores kontaktoplysninger og åbningstider her.

Frivilligsektionen bor i på Skolebakken 5, 8000 Aarhus C, med flot udsigt udover den nye havnefront.

Relaterede Artikler

27. September

Tak til Hindbærsnitteløbet

Tak til Aarhus Hjælper, Berits Løbeskole, Dansk Folkehjælp, Meyerdonationen, Socialrådgiverforeningen og...
14. September

Kreativt værksted

To kreative frivillige opstarter et kreativt værksted i frivilligsektionen. Hver torsdag...
30. August

Oplysningskampagne til mænd

Center for Voldtægtsofre og CSM Midt Nord samarbejder nu om at søge...