Overgreb mod et barn bryder med den tillid, omsorg og blufærdighed, som barnet skulle have oplevet. I stedet kan barnet få en meget forvirrende erfaring med, at kærlighed forveksles med sex, og seksualitet blandes sammen med kærlighed på en grundlæggende forkert og ødelæggende måde i dets udvikling.
De nærmeste relationer vil derfor typisk være de sværeste at få til at lykkes som voksen med senfølger. Det er i de trygge og gode forhold til andre mennesker, at man, også som voksen, giver og får omsorg, beskyttelse og kærlighed og får opfyldt sine basale behov for nærhed og intimitet.
En senfølge kan være, at det generelt er svært med tilliden til andre mennesker og deres hensigter. Man kan både være angst for nærheden og trække sig væk fra andre mennesker eller holde dem på afstand, så de ikke kommer tæt på og får betydning. Et andet mønster kan være, at man har mange konflikter i sine relationer og kan være angst for at blive forladt og svigtet.
Svært at sætte grænser
En anden senfølge er, at det er særligt svært at sætte grænser og at mærke, hvad man selv står for i nære relationer. Nogen savner en følelse af at vide, hvem man er, hvis man ikke skal tilfredsstille et andet menneske, og man kan være usikker på sin eksistensberettigelse og identitet.
Problemer med selvværd, naturlig selvhævdelse og grænsesætning er helt centrale senfølger, som hænger sammen at have været seksuelt krænket som barn. At kunne mærke, hvad man har lyst til, og hvad man ikke har lyst til, er grundlæggende vigtigt for at kunne sætte sine grænser og markere, hvad man vil og ikke vil være med til i sine relationer.
Det kan være så vanskeligt med de nære relationer, at der udvikler sig mønstre, hvor den senfølgeramte oplever udnyttelse og overgreb i de nære forhold. Eller man kan føle sig stigmatiseret og stemplet som en, der kan krænkes, og at fortidens mønster gentager sig også i voksenlivet, selvom man længes efter tryghed, kærlighed og respekt.