FAQ

Her er svar på de spørgsmål, som vi oftest får stillet.

Hvis I har spørgsmål, som I ikke kan finde svar på her, er I velkomne til at sende os en mail, som vi vil besvare hurtigst muligt. Ønsker I et interview, bedes I kontakte os nogle uger i forvejen.

Ved CSM Centrene har vi ikke mulighed for at formidle kontakt til en senfølgeramt, da alle vores klienter er beskyttet af vores tavshedspligt.

Hos CSM Centrene tilbyder vi både professionel og frivillig hjælp. I behandlingssektionen kan man få terapi, og i frivilligsektionen kan man få social støtte og medmenneskelig rådgivning. Læs mere om tilbudene ved dit eget CSM-center.

Hos CSM Centrene får vi henvendelser fra mange forskellige grupper af mennesker. Først og fremmest får vi henvendelser fra voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barndom, og som ringer til os for at høre om mulighederne for at hjælp til at bearbejde deres senfølger. Derudover får vi ofte henvendelser fra familie eller andre pårørende til voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb, og fra fagpersoner som for eksempel socialrådgivere eller pædagoger. Disse grupper henvender sig ofte for at få råd og vejledning i forhold til, hvordan de bedst muligt hjælper den person, der har været udsat for seksuelle overgreb. Endelig får vi henvendelser fra studerende, der ønsker viden om området.

Antallet af henvendelser fra personer, der har været udsat for seksuelle overgreb, varierer fra center til center og år for år. Men generelt har henvendelserne til centrene været stigende siden 2013. Derudover får vi en del henvendelser fra studerende, læger, socialrådgivere og andre fagfolk.

Omkring 30 procent af dem, der henvender sig til os, er mellem 19 og 30 år, og cirka 70 procent er mellem 31 år og opefter. Vi får ikke mange henvendelser fra unge under 18 år, men de henvises til at få hjælp andre steder. Det kan for eksempel være BørneTelefonen.

Målgruppen for CSM Centrene er voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Det vil sige, at hverken de ansatte eller de frivillige principielt varetager opgaver over for personer under 18 år. Ringer en ung under 18 år til centret, og giver den unges fortælling anledning til bekymring for den unges eller andre mindreåriges trivsel og udvikling, er såvel ansatte som frivillige opmærksomme på underretningspligten i henhold til lov om social service. Den ansatte/frivillige skal fremstå som en tydelig voksen, der fortæller den unge, at det, der foregår, er forkert. Den unge skal tilbydes hjælp med henblik på at få overgrebene stoppet. Der kan blandt andet henvises til BørneTelefonen.

Generelt oplever vi, at antallet af henvendelser stiger år for år. Vi oplever også, at vi i perioder, hvor incest og seksuelle overgreb mod børn fylder meget i medierne, får flere henvendelser.

Både drenge og piger udsættes for seksuelle overgreb. Undersøgelser viser store forskelle i andele af køn, og det svinger meget. Det kan du læse mere om lige her: Forekomst

Seksuelle overgreb foregår i alle kulturer og i alle samfundslag.

Vi får generelt flere henvendelser fra kvinder end fra mænd. Det betyder ikke, at mænd har færre senfølger end kvinder, eller at de er bedre til at håndtere dem, men derimod, at det ofte er mere stigmatiserende som mand at have været offer for seksuelle overgreb, og derfor kan det være svært at søge hjælp til behandling.

At blive udsat for seksuelle overgreb er en meget traumatiserende oplevelse for et barn, som fysisk og psykisk er magtesløs over for den voksne krænker. Overgrebet kan være så voldsomt, at barnet udvikler forskellige overlevelsesstrategier for at udholde den ekstreme oplevelse, som overgrebet er på barnet. Fælles for overlevelsesmekanismerne er, at barnet i forskellig grad forsøger at flygte væk i tankerne, mens overgrebene foregår. Barnets overlevelsesmekanismer kan betyde, at barnet – og senere den voksne – efterfølgende kan have svært ved at huske store dele af overgrebet, mens andre dele erindres særligt tydeligt.

Der er flere årsager til, hvorfor børn ofte tier om overgreb. Mange børn oplever direkte trusler fra krænkeren. Truslerne kan variere fra dødstrusler, hvor krænkeren truer med at slå enten barnet, sig selv eller andre personer ihjel, til trusler om de konsekvenser afsløringen vil have, som for eksempel at familien vil blive splittet, at far vil komme i fængsel eller lignende. Derudover føler mange børn ofte et stort medansvar for overgrebene, selvom de er fuldstændig uskyldige, fordi krænkeren har manipuleret barnet til at tro, at de er medskyldige i overgrebet. Det kan eksempelvis foregå ved, at krænkeren manipulerer og taler om overgrebene som ”vores hemmelighed”, eller får barnet til at tro, at det selv kan lide det, der foregår. For barnet er afsløringen derfor forbundet med stor skyld og skam, hvorfor det selv kan have et ønske om at hemmeligholde overgrebene og samtidig ønske, at overgrebene skal blive afsløret og stoppet.

Seksuelle overgreb er man præget af mange år efter, overgrebene har fundet sted. Man kan have senfølger efter overgrebene. Senfølger kan I læse mere om i vores Vidensportal her på siden. Arten og graden af hvilke senfølger, der vil præge den enkelte, afhænger af forskellige faktorer, og derfor er det ikke muligt på forhånd at sige, hvilke senfølger en person, der har været udsat for seksuelle overgreb, vil få.